onsdag den 16. august 2017

Menneskedyr af plastikdunke





Beskrivelse af idéen:
I dette projekt arbejder eleverne med skulptur i sammenføjet form. Denne arbejdsform stimulerer eleverne til at se tingenes former og anvende dem i nye sammenhænge, hvor den oprindelige funktion forsvinder og tingene får en ny betydning.
Med udgangspunkt i genbrugsplastik, skaber eleverne menneskedyr med afsæt i skildringsformen fantasi og forestilling. Hybridvæsener optræder i både den danske og den internationale samtidskunst (fx hos Julie Nord, Louise Hindsgaul og Patricia Piccinni), og dykker man ned i kunsthistorien, kan der også hentes inspiration hos fx de ægyptiske guder (bl.a. Anubis, Ra og Seth) eller de oldgræske kentaurer og minotaurer. 

Sådan kan du gøre:
    Lad eleverne medbringe tomme, rengjorte ketchupflasker, smoothieflasker og andre plastikdunke med gode former.

    Stik et hul for neden i hver side til ben og et hul i skulderhøjde i hver side til arme.

    Stik kraftig bonzaitråd igennem flasken som ben og arme. Gør tråden fast med lidt tape.

    Giv figuren vinger, ører osv. af genbrugspap ansigt af fx æggebakke. Delene sættes fast med malertape.

    Dæk nu hele figuren med enten malertape eller papmaché alt efter hvor lang tid du har. 

Dækker du med malertape, kan du med det samme male figuren. 

     Papmaché har tørretid, men giver en mere jævn overflade. 

     Mal figuren med akrylmaling. Lad de forskellige lag tørre  inden der males detaljer og mønstre med fine pensler, skumstempler og Poscatuscher. 

     God fornøjelse!  

    


Ingen kommentarer:

Send en kommentar