torsdag den 29. november 2012

Juleplattepjat


Altså... Fik jeg lige nævnt min fantastiske kollega i billedskolen? Jeg er faktsik så heldig at have hele to, men hende, som jeg vil fortælle om denne gang hedder Annitta Krogsgaard, og hun får de fedeste idéer. Som nu fx den her: En varm sommerdag kommer hun forbi genbrugsbutikken og falder lige tilfældigvis over op mod 40 juleplatter. Dem køber hun selvfølgelig og gemmer i sit skur i over et år. (Hendes mand har det cirka ligesom min; et lidt anstrengt forhold til de rå mangder af kasser med... guld). Og vupti: Den sidste undervisningsgang inden billedskolens juleferie, hiver hun platterne ud af bagagerummet på sin bil  - og så går det ellers løs med Poschatuscherne og julesangene. Se en håndfuld af de skønne pjatteplatter her. 









... Og pjatteplaterne er selvfølgelig udstillet på det lokale bibliotek indtil børnene får dem tilbage lige en jul.






mandag den 26. november 2012

Dyremennesker




Temaet i billedskolen i denne sæson har været genbrug; genbrug af materialer, genbrug af idéer, kendte kunstneres genbrug.


Én af de ting vi har lavet, er cross overs mellem dyr og mennesker. Noget som optager flere samtidskunstnere og designere i øjeblikket. Fx Julie Nord, Katrine Ærtebjerg - og mig selv. 


Jeg købte en stak gamle bøger om hunde og katte i genbrugsbutikken, og tog en pose modeblade med. Opgaven var at skabe nye figurer og fortællinger.

Eleverne limede først deres nye figurer op på falsæskekarton, derefter klippede de en lille plade i papkassepap (lidt mindre end figuren - for at få en 3D-effekt) og monterede det hele i en lille kvadratisk trææske, som de havde malet/indrettet. Resultatet blev en samling sæslomme historier, som sætter menneskets rolle i perspektiv og rører mig med deres underfundighed.