Temaet i billedskolen i denne sæson har været genbrug; genbrug af materialer, genbrug af idéer, kendte kunstneres genbrug.
Én af de ting vi har lavet, er cross overs mellem dyr og mennesker. Noget som optager flere samtidskunstnere og designere i øjeblikket. Fx Julie Nord, Katrine Ærtebjerg - og mig selv.
Jeg købte en stak gamle bøger om hunde og katte i genbrugsbutikken, og tog en pose modeblade med. Opgaven var at skabe nye figurer og fortællinger.
Eleverne limede først deres nye figurer op på falsæskekarton, derefter klippede de en lille plade i papkassepap (lidt mindre end figuren - for at få en 3D-effekt) og monterede det hele i en lille kvadratisk trææske, som de havde malet/indrettet. Resultatet blev en samling sæslomme historier, som sætter menneskets rolle i perspektiv og rører mig med deres underfundighed.
Ih - hvor er de herlige - man bliver i godt humør af at kigge på dem :-)
SvarSletJa, de er sjove - og sådan lidt skæve. Jeg elsker at se hvad mine elever får ud af et oplæg - den forskelligehed er fantastisk. Det er superinspirerende :-)
SvarSlet