Gadegenbrug - tegn på gamle plakater

 

Det der med Pippi-genet... Tingfindergenet... Det slår helt igennem hos mig. Det kan nok godt være en anelse belastende for min familie, som må finde sig i store kasser med (i andres øjne, indrømmet)  gammelt skrammel i  garager og skunke... Men man kunne jo måske lige på et tidspunkt få brug for..?

Når jeg fx er i Berlin og går forbi alle de fede, flossede, rå, forvitrede panserhuder af gamle og nye plakater som sidder udenpå hinanden i centimetertykke lag på byens mure, kribler det i fingrene. Jeg kan slet ikke få nok af det. Det er så LÆKKERT! I april præsterede jeg at flå en "stang" plakater på 75x200 cm. ned i fuldt dagslys og gå med den gennem byen (inkl. besøg i et stormagasin). På hotelværelset blev den bugseret om i skjul bag lænestolen, i frygt for at rengøringspersonalet betragtede det som affald,  og jeg kunne kun lige akkurat presse den ned i min i forvejen meget tunge kuffert inden hjemturen. ( Hurra for de der skjulte lynlåse, som giver en ekstra etage på trolleyen!!). 

 

 

Og nu ligger skattene i mit atelier og ser fristende ud. Sammen med den halve væg, jeg lige var nødt til at have med hjem fra Berlin her i efterårsferien. Da jeg sad og kiggede på de flossede sider, begyndte figurerne at krybe frem - hjulpet på vej af min sorte sprittusch. Og den idé vil jeg lige dele med jer. Jeg glæder  mig til at lade mine elever prøve den af.

Riv forsigtigt plakaterne fra hinanden, så der opstår bare, hvide områder der, hvor limen er. Tit er bagsiderne ligeså sjove som forsiderne. Gå på opdagelse efter figurer, ansigter osv. og hjælp dem frem med den sorte tusch. Og hvad med at doodle på sådan nogle gamle plakater?