Prinsessefræs

Findes der noget mere tøse-vidunderligt end at få lov til at køre fuldstændig ud af en lyserød glimmer-tangent med en flok små prinsesser på 4-5 år?

Jeg var ude til et én dags kunstforløb i en børnehave, og havde valgt at dele børnene i rene drenge - og pigegrupper. Se lige hvilke yndigheder pigerne kreerede. Vi havde selvfølgelig masser af prinsessebilleder, dukker og kroner at se på, og mens pigerne sad med deres akvarelpapir og blyanter, viste jeg dem trin for trin på tavlen, hvordan man kan tegne en prinsesse med både hals, pufærmer og kjole i flere lag. Pigerne var fuldstændig tændte!

Materialer: Akvarelpapir, str. ca. A3, blyanter, prinsesser :-),  sorte sprittuscher, bløde, fede oliepastelkridt, fx Mungyo, flydende akvarel i smukke farver. Nårh ja, og GLIMMER! Malertape til at spænde papiret op på bordet med. Når man piller det af, har billedet en fin, hvid ramme og er helt klar til at udstille.    

Når jeg arbejder med mindre børn på denne måde, viser jeg dem ofte hvordan man kan tegne den figur jeg har valgt, vi skal arbejde med. På den måde får de en "model" præsenteret, som de selv kan videreudvikle. De gør den lynhurtigt til deres egen, og den giver grobund for mange nye formmæssige eksperimenter. Det er min erfaring, at det sætter noget nyt i gang hos børnene (og altså ikke låser dem fast i et bestemt skema), når jeg på den måde giver dem nogle helt konkrete redskaber. Børnenes tegninger får altid hver især deres egne helt personlige udtryk. De små tegnere har i trygge rammer gjort sig erfaringer med form og farve, og de har hver især skabt et produkt, som de er glade for og stolte af. Det giver mod på nye eksperimenter. 

I andre forløb, er det processen og det frie eksperiment, der er mere i fokus. Fx når  vi maler en skrottet bil med toiletbørster, eller laver billeder af mad som skal spises bagefter. Begge tilgange til den skabende proces har sin berettigelse og de bør supplere hinanden.

Uro af Go Cards

Den her idé har jeg fået af min gode billedskolekollega, Kirsten Holme, fra Hammel Billedskole. Jeg brugte den som "buffer" på mine billedskolehold - en opgave, man kunne gå til og fra, når man havde en ledig stund. Børnene elskede den - og se hvor fine uroerne blev. Supersimple og fyldte af  historier...

Alle har Go Cards liggende. Bed børnene om at tage nogle med, eller gå på café-crawl (sjovest uden børn :-).
Gå på opdagelse i billederne med Caran d´Ache-oliekridt (Neocolor I). Farv billederne på nye måder, eller digt videre på motiverne. Fremhæv sjove/mærkelige/interessante områder i kortene og dæmp de kedelige. Find tekster eller bare fragmenter af ord og fremhæv dem. Farv kortene tæt på begge sider. Giv hvert barn en kuvert eller plastiklomme til de færdige kort - og husk navn :-).

Når der er ca. 10 kort (der kan også være flere eller færre), skæres eller klippes kortene ud - nogle på den lange - og nogle korte led. Vores strimler var ca. 2,5-3 cm. brede. Børnene lægger strimlerne op i den komposition de ønsker, og strimlerne samles i den rigtige rækkefølge med en elastik. Og SÅ kommer det med symaskinen, som tager lidt tid, og som jeg gjorde her hjemme over nogle aftener... Sy en søm henover midten af den første strimmel, læg den næste i forlængelse af den første (de må ikke lappe ind over hinanden) og sy henover den osv. Og vupti: I har de flotteste uroer.