Jeg satte min samling af Madam Blå kaffekander frem på bordet og gav børnene god tid til at digte deres egne kaffetrolde - og mange andre skabninger. Undervejs talte vi om højlys, egenskygge, nuancer af køkkenblåt og "drømmedamp"... Se her nogle af de skønne billeder, tegnet med blyant på karduspapir og farvet med Neocolor I.
torsdag den 3. januar 2013
Kaffetrolden - homage to Henry Heerup
Jeg holder så meget af Henry Heerups finurlige, kærlighedsfyldte og optimistiske billedunivers. Og selvfølgelig skulle mine mellemste billedskoleelever (4.-5. klasse) snuse til den gamle multikunstner. Jeg fortalte dem om Henry Heerups liv og værk, og viste dem både malerier, "skraldeskulpturer" og tryk. Det lille billede, som var afsættet for dagens billedarbejde hedder Kaffetrolden og er fra 1976.
Jeg satte min samling af Madam Blå kaffekander frem på bordet og gav børnene god tid til at digte deres egne kaffetrolde - og mange andre skabninger. Undervejs talte vi om højlys, egenskygge, nuancer af køkkenblåt og "drømmedamp"... Se her nogle af de skønne billeder, tegnet med blyant på karduspapir og farvet med Neocolor I.
Jeg satte min samling af Madam Blå kaffekander frem på bordet og gav børnene god tid til at digte deres egne kaffetrolde - og mange andre skabninger. Undervejs talte vi om højlys, egenskygge, nuancer af køkkenblåt og "drømmedamp"... Se her nogle af de skønne billeder, tegnet med blyant på karduspapir og farvet med Neocolor I.
tirsdag den 4. december 2012
Englebilleder med børnehavebørn
I november lavede en lille flok børnehavebørn på 4 og 5 år de her smukke engle. Jeg havde på forhånd spændt børnenes akvarelpapir op på bordet med malertape. Så ligger papiret godt mens børnene arbejder, og når man forsigtigt piller det af igen, har billedet en fin, hvid ramme. Da børnene kom ind til mig, snakkede vi lidt om engle: Hvordan kan man se, at det er en engel? Vinger, glorie, lang kjole... Hvad vidste børnene om engle - og var der nogle af dem, som havde set en engel?
Og så viste jeg børnene hvordan man kan tegne en engel. Jeg gør altid meget ud af, at det kan gøres på mange forskellige måder - at der ikke kun findes én rigtig måde. Så gemte jeg min egen tegning væk, og børnene tegnede deres engle. Først fandt vi sammen det sted på papiret, hvor det var smart at tegne hovedet for at få plads til både glorie og den lange kjole. Så tegnede børnene deres engle - del for del. De tegnede med sort sprittusch (Penol 700 er god).
Næste skridt var at tegne stjerner på himlem og striber/møsntre på englenes kjoler. Vi brugte Mungyos fede oliekridt. Det er det rene trylleri for børnene, at det, de tegner med kridtet kommer frem igen, når de efterfølgende maler med flydende akvarel henover det. (Fedtet i kridtene skyer vandet).
Bagefter farvede børnene englene med flydende akvarel. Først ansigter, hænder og glorier. Så kjoler, vinger og baggrunde. Når jeg arbejder med børnehavebørn, blander jeg oftest en farveskala, som ligger mellem to primærfarver (her blå og rød), for uanset hvordan de leger med farverne og eksperimenterer, vil farverne i maleriet blive ved med at være klare og rene, og børnenes oplevelse bliver god. Her fik børnene en dejlig kunstnerisk oplevelse, og de små var pavestolte af deres fine engle.

mandag den 3. december 2012
Julekort med hjerter
For mig er en af julens hyggelige traditioner at sende hilsner til dem, jeg holder af. Et lille kort med posten varmer og gør dagen til noget særligt. Jeg synes det er sjovt at lave julekortene selv - men jeg har ikke mange timer til det, så det er noget, jeg sniger ind, når jeg har lidt tid til overs. Tingene jeg bruger ligger fremme, så det er let at gå til.
søndag den 2. december 2012
Engel med snabelsko og prikkede strømper
Selvfølgelig skal min engel med snabelsko og prikkede strømper også inspirere her på bloggen. Her er hun. Glædelig anden december!
Englebasser i tråd og tape
I går holdt jeg engleværksted for ca. 30 børn og voksne på et af de lokale biblioteker. Det er ved at blive en decembertradition - og det er så hyggeligt... Se nogle af de skønne englebasser her - og find "opskriften" på hvordan du kan lave din helt egen engel her på bloggen: http://linefroeslev.blogspot.dk/2011/12/lav-en-engel.html
Englen med det grønne hår og vingerne af landkort er min første engel. Nu bor hun hos én af mine gode venner, men hun fik en søster i sidste uge - med prikkede strømper og snabelsko. Snabelskoene formede jeg i sølvpapir inden de blev beklædt med malertape og blev malet.
torsdag den 29. november 2012
Juleplattepjat
Altså... Fik jeg lige nævnt min fantastiske kollega i billedskolen? Jeg er faktsik så heldig at have hele to, men hende, som jeg vil fortælle om denne gang hedder Annitta Krogsgaard, og hun får de fedeste idéer. Som nu fx den her: En varm sommerdag kommer hun forbi genbrugsbutikken og falder lige tilfældigvis over op mod 40 juleplatter. Dem køber hun selvfølgelig og gemmer i sit skur i over et år. (Hendes mand har det cirka ligesom min; et lidt anstrengt forhold til de rå mangder af kasser med... guld). Og vupti: Den sidste undervisningsgang inden billedskolens juleferie, hiver hun platterne ud af bagagerummet på sin bil - og så går det ellers løs med Poschatuscherne og julesangene. Se en håndfuld af de skønne pjatteplatter her.
... Og pjatteplaterne er selvfølgelig udstillet på det lokale bibliotek indtil børnene får dem tilbage lige en jul.
mandag den 26. november 2012
Dyremennesker
Temaet i billedskolen i denne sæson har været genbrug; genbrug af materialer, genbrug af idéer, kendte kunstneres genbrug.
Én af de ting vi har lavet, er cross overs mellem dyr og mennesker. Noget som optager flere samtidskunstnere og designere i øjeblikket. Fx Julie Nord, Katrine Ærtebjerg - og mig selv.
Jeg købte en stak gamle bøger om hunde og katte i genbrugsbutikken, og tog en pose modeblade med. Opgaven var at skabe nye figurer og fortællinger.
Eleverne limede først deres nye figurer op på falsæskekarton, derefter klippede de en lille plade i papkassepap (lidt mindre end figuren - for at få en 3D-effekt) og monterede det hele i en lille kvadratisk trææske, som de havde malet/indrettet. Resultatet blev en samling sæslomme historier, som sætter menneskets rolle i perspektiv og rører mig med deres underfundighed.
Abonner på:
Opslag (Atom)