- En lille flok børn. Gerne små.
- Kakaopulver rørt op i vand.
- Rullepapir på bordet.
- Små babypensler. For at gøre det endnu sjovere havde jeg monteret bjælder på penslerne.
- Mod og lyst til at være i nuet sammen med børnene - uden nogen anden agenda.
- Mulighed for efterfølgende bad.
Magien i rummet var mageløs. Børnene sansede, oplevede, eksperimenterede, duftede, smagte og satte spor. De var så små, at de endnu ikke havde talesprog, men de gjorde sig erfaringer med det æstetiske, og de fik en anelse om hvad kunstneriske processer kan. En anelse, som senere i deres børneliv vil blive tydeligere, når denne formiddag bliver fulgt op af andre magiske stunder med sanselige og berigende oplevelser. Og efterhånden som børnene vokser, vil bevidstheden om billedkunst som udtryksform og indgangsvinkel til verden, vokse med dem og blive en del af deres eget aktive sprog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar