... Selvfølgelig kan man det! Og i særdeleshed, når man er mellem 3 og 5 år og går i børnehave. Uglerne her er malet på skiver af træstammer, som er et levn fra billedskolens store forårsudstilling, hvor plankerne blev brugt til at præsentere malerier på. Efter udstillingen savede min søde mand træet op til brænde. Men da jeg så de skønne stykker i brændeskuret, satte det jo min fantasi i gang... Så nu må vi finde noget andet at holde os varme på til vinter.
Sådan kan I gøre:
- Akrylmaling op i en paptallerken
- En oppustet ballon, ca. 15 cm. i diameter. Vælg store balloner, så de bevarer en god elasticitet, når de bliver pustet op. Ellers risikerer I at få blå fregner, når ballonen springer :-)
- Dyp ballonen i malingen og brug dem til at stemple farve på træet med. Der skal godt med maling på ballonen
- Dup øjne på med et skumstempel, når kroppen er tør. Pupiller kan laves med enden af skumstemplet, når den hvide maling er tør
- Ben og "toppjusk" kan stemples på med fx en kile fra et malerlærred eller en anden aflang dims.
- Næb kan klippes i karton eller mosgummi eller stemples på med et lille hjemmelavet stempel af køkkensvamp eller liggeunderlag
Det er sjovt for de små at stemple med ballon, og jeg kan varmt anbefale, at de får lov til at give den gas på et stort stykke papir inden uglebilledet laves, så de kan stemple igennem, for det er jo det, der er det sjove.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar