Nu er det her jo ikke en madblog... Men lige nu er det højsæson for kunstferniseringer, så her kommer en idé til en farverig én af slagsen.
Eleverne fra billedskolen havde hver især medbragt godter til det store ferniserings-snackbord. Stort set det hele var - som I kan se - holdt i blåt. Blå popkorn i små poser, blå cupcakes, blå druer, blå kyskager, blåbær, blåt saftevand osv. Og ikke et ord om sundhedsværdien (eller snarere manglen på samme) i al den blå frugtfarve. Meget kan jeg gå med til i kunstens navn!
Og så var der den lille sidegevinst, at festen havde indlagt skjult læring. For jeg har siden hørt, at da børnene gik på toilettet dagen efter, viste det sig, at de tissede grønt. Det er da farvelære på en helt ny måde!
Og det var blot til lyst :-)
fredag den 12. april 2013
søndag den 7. april 2013
Ud i det blå - på cykel
Nu må det altså gerne snart blive RIGTIGT forår. Forår med lune dage, fregner på næsen, blade der springer ud og bier der summer... Forår med sådan nogle dage, hvor man bare har lyst til at køre ud i det blå - på cykel.
Den her skønne cykel pimpede mit mellemste billedskolehold i april sidste år. Under vores forårsudstilling holdt den parkeret foran kulturhuset. Gennem det følgenede halve årstid, så mine elever den flere steder rundt omkring i byen - og nu er den forsvundet. Hvem er mon kørt ud i det blå på den?

lørdag den 30. marts 2013
Krea-kuffert
Jeg er så heldig at have både små niecer og nevøer. Og findes der noget bedre end at overraske dem med gaver? Her er én af dem:
En kuffert fra Søstrene Grene som jeg har fyldt med ting og sager til to små kreative piger. Fx pensler, børnetuscher, sprittuscher, blyanter, sakse, strikkelise, skumstempler, tegneblokke, "englekit", frimærker, sjov tape, limstift, fjer, palietter, perler, ståltråd, maling, malertape, stempler osv.osv. Sikke en fest det var, da de pakkede gaven ud, og vi gik i gang med at undersøge indholdet!

fredag den 22. marts 2013
EmBody 1:1
Lige nu er jeg alt for træt til at skrive en masse, for det blev sent i nat - i gadekunstens navn...
Men I skal lige se de første billeder fra den kunstevent, som jeg sammen med Hinnerup Bibliotek og Kulturhus og over 150 mennesker i alle aldre, gennemførte over et halvt døgn fra i går til i dag. Figurerne kan lige nu ses i Hinnerups bymidte. Så se at komme ud i sneen hvis I bor i nærheden :-)
onsdag den 13. marts 2013
Flere vandrende pinde
I går da jeg var på besøg i en børnehave, oplevede jeg den glæde, at dele 3 timer med en flok søde treårige. De er så poetiske og de har så fin en tilgang til det med kunst. De er modige og drømmende og eksperimenterende. De er helt med på, at man sagtens kan flyve til månen i en gammel bil, og at man kan trylle en favnfuld tørre pinde om til vaskeægte fantasidyr med mange ben og flere par øjne. Hvad er det, der gør, at voksne glemmer den mulighed?
Farvepaletten havde jeg (som altid når jeg arbejder med de allermindste børn) valgt ud på forhånd. Alle farverne her er blandet af Galerias Process Yellow, Proces Magenta og Titanium White. Når farveskalaen ligger inden for 2 primærfarver, bliver resultatet altid smukt - uanset hvor meget de små eksperimenterer med at blande farverne indbyrdes. Og det det skønne resultat giver børnene mod på at arbejde videre.
- Mal en tør pind på ca. 20-25 cm. Tør evt. med hårtørrer, hvis det skal gå stærkt.
- Dup hvide øjne på med skumstempler. Det kan børnene sagtens selv, hvis man holder pinden for dem imens. Hvor mange øjne mon dyret skal have?
- Dup de sorte pupiller på med enden af et skumstempel ( jeg brugte Galerias Paynes Grey)
- Sæt benene på. Skal den have 2, 4, 6 eller måske 8 ben? Benene er lavet i kraftig, farvet Bonzaitråd (fås fx hos AV Form). Det er voksenarbejde at montere benene, men børnene synes det er spændende at kigge på og bestemme hvor benene skal sidde, hvor lange de skal være og hvor mange... Jeg klipper et stykke bonzaitråd på ca. 4o cm. og vikler det meget stramt 3 x om pinden inden fødderne bukkes. Måske kan man med fordel give tråden en hæfteklamme på "mavesiden" - det har jeg endnu ikke prøvet.
Se evt. endnu en vandrende pind her på bloggen i et tidligere indlæg: http://linefroeslev.blogspot.dk/2012/05/vandrende-pind-en-flok-brnehavebrn-pa-3.html
fredag den 8. marts 2013
Anne Juul Christophersen
I Hinnerup Billedskole arbejder vi i øjeblikket sammen med billedskolerne i Ulstrup og Hammel om den store fællesudstilling FARVERSKOV. Udstillingen bliver en slags total-installation, hvor den store, smukke udstillingssal i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, bliver forvandlet til en kunstnerisk skov med træer, svampe, himmel, stier, fodspor osv. Jeg vil selvfølgelig vise masser af billeder fra projektet her på bloggen.
Heldigvis var både mine kolleger i billedskolerne og ikke mindst alle vores elever med på, som en del af projektet, at arbejde med kunstneren Anne Juul Christophersen univers. Anne har i en årerække beskæftiget sig med skoven i sine smukke, eksistentielle og lidt foruroligende malerier. I stedet for at give svar, stiller værkerne spørgsmål, og det er beskueren, som må afslutte historien.
Jeg viste mine elever fotos af Annes malerier, og både de små og de store blev faschineret af malerierne og alle de spørgsmål de stiller. Motiverne var lette for børnene at forholde sig til: Børn, dyr og skov. Der er noget umiddelbart genkendeligt i billederne - og så er der noget, som twister.Vi snakkede længe om værkerne og jeg blev (igen) rørt over hvor meget de børn har at byde ind med!
Jeg bad eleverne om at medbringe fotos af dem selv - eller de kunne bruge billedskolens kamera og tage fotos af hinanden. Vi fandt billeder af nordiske vilde dyr og snakkede om hvilke fortællinger deres billeder kunne rumme. Alle elevernes billeder tager afsæt i Annes univers med skov, børn og dyr. Derud over arbejder eleverne under et farvedogme: Sort, hvid, grøn og rød.
Eleverne tegnede deres figurer over på transparent og projekterede motiverne op på lærrederne v.hj.a. overheadprojektors. Både figurerne og skoven i baggrunden blev tegnet op med blyant. Forinden havde vi haft nogle gode samtaler om komposition og rum.
Da Anne Juul Christophersen hørte, at vi ville arbejde med hendes univers i billedskolen og lave parafraser over hendes malerier, blev hun så glad, at hun tilbød at komme på besøg i billedskolen. Og selvfølgelig gav det projektet en ekstra dimension, at eleverne fik lov til at møde kunsteren bag værkerne. Anne fortalte levende og begejstret om sit arbejde med kunsten - og der blev delt tip og gode idéer ud til eleverne, som sugede til sig og nød Annes gode selskab. Det var en rigtig dejlig eftermiddag!
Se mere om Anne Juul Christophersen og hendes kunst på www.annejuul.dk/

Motivet tegnes op på læredet. Grenene i baggrunden valgte nogle af eleverne at lave ved at lægge grene fra mit æbletræ på projektoren og tegne de smukke silhuetter af. Andre digtede en skov.
Anne Juul Christophersens kendetegnende horisontale linjer inspirerede flere af eleverne, og områder blev dækket af med malertape.
Farvedogmet hedder grøn, sort (paynes grey, Galeria), hvid og rød (magenta).
Anne Juul Christophersen fortæller om sin kunst og giver gode råd til eleverne. Og hun har lovet at komme til vores fernisering. Det glæder vi os til!
torsdag den 28. februar 2013
Paper body tattoo - en slags genbrug
Egentlig er det kunstneren Gudrun Hasle, der har inspireret mig til dette lille forløb i billedskolen. Hun er én af de unge samtidskunstnere som jeg synes er værd at holde øje med. Gudrun arbejder konceptuelt og hudløst ærligt med sin kunst. Tjek hende på http://gudrunhasle.dk/dansk/. Det er egentlig ikke fordi de ting, mine elever lavede ligner noget af det som Gudrun laver. Men tanken om at lade ord og tekster indgå som en central del af værket, som fx hos Gudrun Hasle, er en spændende og meget direkte måde at kommentere sin verden på - og det havde jeg lyst til at lade mine elever eksperimentere med.
Jeg havde "arvet" en stor rulle med nogle farvestråelnde "actionpaint-akvareller", og fik den idé at bruge dem til menneskesilhuetter, som eleverne kunne skrive på. Akvarellerne var meget smukke i sig selv, og på denne måde, ville de få et helt nyt liv.
Nogle af silhuetterne blev kæmpestore - tegnet i størrelsesforholdet 1:1. Andre blev bittesmå. Fælles for dem var, at eleverne fyldte figurerne ud med skrift. Ord, citater, udsagn, ordsprog, leveord osv. Nogle mere dybsindige end andre. Alle et udtryk for en tanke, en idé eller en præference.
Figurerne er dobbelte og har altså både en forside og en bagside med tekst. De små blev lamineret og hængt op i fiskesnørre. De store blev sat op i indendørs vinduespartier (med powerstrips), hvor de kunne ses fra begge sider.
Abonner på:
Opslag (Atom)