torsdag den 1. marts 2012

Mund - og fodmalere

Nogle gange er det bare så befriende skønt at gøre noget helt andet end det man plejer... Eleverne på mit mellemste billedskolehold plejer at tegne nok så nydeligt med henholdsvist højre eller venstre hånd. Men i går havde vi en fest med at tegne med munden og med fødderne. Store grin, let savlen og kramper i lårene akkompagnerede disse levende og skæve portrætters fødsel.