tirsdag den 29. november 2011

Skulptur i strømpe og ståltråd


Smid aldrig dine gamle strømper ud!!! Se hvad de kan blive til. Det er ren metaformose.
Skulpturerne her er lavet af pigerne på mit ældste billedskolehold. Sådan kan du gøre:

  • Bor 4 små huller i en træklods (ca. 7 cm. høj og 12 cm. bred)
  • Klip 2 stykker bonsaitråd (ca. 50 cm.), og stik enderne i hullerne i træklodsen. Form tråden, så den danner en interessant form
  • Træk en nylonstrømpe ud over både ståltråd og klods (afklippede strømpebukser fungerer fint). Strømpen skal være ret stram. Form igen og hold øje med, at figuren er interessant fra alle vinkler. Hvilke historier fortæller skulpturen? Bliver den til et fabeldyr, et hoved, viser den bevægelse, er den åben eller lukket...?
  • Når figuren er som du vil have den, fæstnes nylonstrømpen med et stykke gaffa eller en klips i bunden
  • Nu males hele figuren med latexgrunder
  • Når figures er tør, dekoreres den med akrylmaling. Jeg viste mine elever billeder af Nikki de Saint Phalle´s farverige skulpturer som inspiration. Vi brugte både sorte sprittuscher + Poschatuscher (på den tørre malig) til at trække konturstreger op med og til detaljer






1 kommentar: