Beskrivelse af idéen:
Kendskab til farvelære er et centralt færdigheds –og
vidensmål i billedkunst. Denne idé lægger op til at lade eleverne arbejde med
primær og sekundærfarver, valør og komplementærkontraster. Forud for forløbet
er det en god idé at fortælle eleverne om farvecirklen og evt. lade dem udfylde
en farvecirkel med våde farver selv.
Valør:
Valør dækker over en farves mætning/lysstyrke. Når fx en primærblå knækkes med hvid eller sort, ændres farvens mætningsgrad/intensitet, altså dens valør. Hver farve kan lysnes med hvid eller gøres mørkere med sort til et næsten uendeligt antal valører fra fx den helt rene blå farve til den allersarteste lyseblå, næsten hvide, eller til den helt mørke blåsorte.
Sådan kan du gøre:
- Lad eleverne tegne skitser af deres fugle (eller hvilke dyr I nu vælger).
- Når de har tegnet skitserne, laver de hver især skabeloner af deres fugl i papir. På den måde får eleverne en fornemmelse for hvilke proportioner der fungerer godt i deres figur, og de kan lege med forskellige kropsholdninger og udtryk inden de endelige former klippes ud i pap.
- Tegn de endelige former op på papkassepap og klip dem ud.
- Formerne males hver for sig i valører af en primærfarve eller sekundærfarve, som eleverne selv blander. Når bunden er tør, males der mønstre på delene i valører af komplementærfarven. Blomsterpinde, grillspyd og skumstempler er gode til prikker.
- Lim fuglene sammen med limpistol og monter dem i træklodser med et grillespyd, som tapes fast på bagsiden med Gaffatape.
Materialer:
Papir, blyanter, papkassepap, sakse,
akrylmaling, pensler, skumstempler, blomsterpinde, grillespyd, limpistol,
træklodser med hul, Gaffatape.
Visit our blog, greetings from Argentina
SvarSletCongratulations on your work !!
http://conojosdeartistaescuela5.blogspot.com.ar/