Sider

tirsdag den 3. april 2012

Ud i det blå - Madam Blå


Jeg havde taget mine fine, gamle Madam Blå kaffekander med til billedskolens ældste hold. Den største af kanderne er den, jeg bruger, når vi har over 50 gæster her hjemme :-)


Eleverne fik historien om Danmarks kendeste kaffekande, og de tegnede hende på 30 sekunder, 1 minut og 3 minutter. Med højre hånd, med venstre hånd, som blindkontur og med lukkede øjne. De tegnede kanderne oven i hinanden, og vendte ind imellem de store ark kardus rundt, så de tegnede fra en ny vinkel. Til sidst bad jeg eleverne om at skrive i billederne. Noget, som de kom til at tænke på, når de så på Madam Blå.

Næste skridt var at gå på jagt med en søgreamme i kaffekandemylderet.  Hvor er det mest interessante sted i billedet? Hvor er ligger de dynamiske linjer? Hvor aner man  motivet som en abstraktion? Og hvor finder I mystiske fragmenter af ord?

Og så var opgaven at tegne det lille felt op på et stort stykke papir. Svært at forstørre det lille felt - men en god øvelse i at se og overføre de rette proportioner.

Vi fandt akrylmalingen frem. Hver elev valgte en af de mange blå farver: Fx cølin, cyan, prøjser, ultramarin eller cobolt, og tog derud over sort og hvid på paletten, for derefter fylde alle felterne ud med valører af den valgte blå farve. Sikke mange forskellige blå de fandt!

Til sidst valgte de fleste at tegne konturer op med Poscha-tusser. Enten tone i tone eller med komplimentærfarver.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar