I går da jeg var på besøg i en børnehave, oplevede jeg den glæde, at dele 3 timer med en flok søde treårige. De er så poetiske og de har så fin en tilgang til det med kunst. De er modige og drømmende og eksperimenterende. De er helt med på, at man sagtens kan flyve til månen i en gammel bil, og at man kan trylle en favnfuld tørre pinde om til vaskeægte fantasidyr med mange ben og flere par øjne. Hvad er det, der gør, at voksne glemmer den mulighed?
Farvepaletten havde jeg (som altid når jeg arbejder med de allermindste børn) valgt ud på forhånd. Alle farverne her er blandet af Galerias Process Yellow, Proces Magenta og Titanium White. Når farveskalaen ligger inden for 2 primærfarver, bliver resultatet altid smukt - uanset hvor meget de små eksperimenterer med at blande farverne indbyrdes. Og det det skønne resultat giver børnene mod på at arbejde videre.
- Mal en tør pind på ca. 20-25 cm. Tør evt. med hårtørrer, hvis det skal gå stærkt.
- Dup hvide øjne på med skumstempler. Det kan børnene sagtens selv, hvis man holder pinden for dem imens. Hvor mange øjne mon dyret skal have?
- Dup de sorte pupiller på med enden af et skumstempel ( jeg brugte Galerias Paynes Grey)
- Sæt benene på. Skal den have 2, 4, 6 eller måske 8 ben? Benene er lavet i kraftig, farvet Bonzaitråd (fås fx hos AV Form). Det er voksenarbejde at montere benene, men børnene synes det er spændende at kigge på og bestemme hvor benene skal sidde, hvor lange de skal være og hvor mange... Jeg klipper et stykke bonzaitråd på ca. 4o cm. og vikler det meget stramt 3 x om pinden inden fødderne bukkes. Måske kan man med fordel give tråden en hæfteklamme på "mavesiden" - det har jeg endnu ikke prøvet.
Se evt. endnu en vandrende pind her på bloggen i et tidligere indlæg: http://linefroeslev.blogspot.dk/2012/05/vandrende-pind-en-flok-brnehavebrn-pa-3.html
Hvor er de skønne - især når det er 3 årige som har lavet dem :-)
SvarSletLige præcis. Og de var jo så stolte, de små. De kan så meget og vil så meget, og når vi voksne sætter rammerne op for dem på den her måde, lykkes det så fint for dem. Og så bliver de endnu mere modige og nysgerrige:-)
SvarSlet