Pop art
appellerer til de fleste børn og unge. Og med lette midler kan selv de, der ikke er vant til at arbejde med billeder, skabe noget de bliver glade for. Og succes giver jo mod på mere!
Fortæl børnene om pop art og
baggrunden for kunstretningen. Det er en rigtig god historie. Vis rigeligt med billedeksempler ( fx Andy Warhol, Roy Lichtenstein og Robert Rauschenberg) inden børnene
selv kaster sig ud i eksperimenterne.
Disse billeder er lavet med udgangspunkt i sort/hvide
fotos printet på almindeligt kopipapir. Lad fx børnene tage tage digitale fotos af hinanden eller lad dem medbringe fotos som kopieres/printes i sort/hvid. Det er en fordel at
lysne billederne lidt og evt. gøre kontrasten skarpere. Billederne forstørres - og der kan jo også bruges skæve beskæringer. En anden mulighed er at gå på jagt efter bilelder på Internettet. Billederne kan bearbejdes i et billedbehandlingsprogram eller - endnu lettere - i Word under funktionen "formatér billede". Her kan billedet ændres til gråtoner, og man kan evt. arbejde med kontrasten.
Vi brugte Caran d´Ache Neocolor I (oliekridt)i mange nuancer til at farve med.
Fremgangsmåde:
·
Tal
med børnene om lyse/mørke farver og vis eksempler.
·
Tal
om farveharmonier og kontraster.
·
Tal
om forskellige måder at lave baggrund på. Skal den være abstrakt eller
figurativ? Mønstret eller ensfarvet?
·
Nu
farver børnene hver deres foto. De lyse områder farves med lyse farver og de
mørke områder farves med mørke farver. Farv tæt - det giver et superflot
resultat. Giv evt. øjnene liv med en prik hvid Poscha-tusch.
·
Digt
en baggrund.
·
Monter
evt. billederne på sort kardus eller sæt dem op i en stor mosaik.
Hvor er uglerne da helt fantastiske! Skønt med beskæringen! Hvor store er billederne?
SvarSlet- også fine portrætter selvfølgelig ;-)
Hej Fru Billedkunst :-)
SvarSletJa, de er så fine. Og det er jo også de totalt lækre farver, børnene har valgt der gør det. Det er en kæmpe fordel at have den store æske Caran d`Ache - den med 30 forskellige farver. Uglerne er faktisk ikke så store. Blot ca. 10x15 og 8x12 cm. De er lavet på billeder fundet i Google. Portrætterne er A3.
Rigtig god fornøjelse!
Mange hilsner fra Line
hej
SvarSlet